Overgang fra vuggestue til børnehave
En måned inden børnene starter i børnehave, begynder vi sammen at gå på besøg med dem på deres nye stue. På den måde kan børnene lige så stille vænne sig til de nye rammer og nye børn og voksne, samtidig med at der er en tryg voksen fra vuggestuen med. Det plejer at gøre overgangen til børnehaven meget nem.
En forælder skal tage fri og være med den allerførste dag, barnet starter i børnehaven.
Overgang fra børnehave til skole
Hvert år efter sommerferien laver vi en storebørnsgruppe med alle de børn, som skal starte i skole året efter.
Storebørnsgruppen mødes to formiddage om ugen og laver aktiviteter, der er med til at forberede børnene på at starte i KKFO og skole.
Vi samarbejder med Christianshavns Skole, hvor de fleste børn fra vores børnehave starter. Vi besøger KKFO'en og skolen, så børnene kan se de nye omgivelser og møde de voksne.
En del af overgangsarbejdet foregår også i samarbejde med Naturværkstedet Kløvermarken, som laver et forløb, der støtter op om børnenes fællesskab og er med til at gøre dem klar på det nye fællesskab, de skal indgå i.