Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad og måltider

I Børnehuset på Holmen har vi madordning. I vores køkken laver vores dygtige køkkenmedarbejder dejlig og økologisk mad til alle de måltider, børnene spiser hos os.

Mange børn spiser mere end halvdelen af deres daglige mad hos os, og derfor er måltiderne en vigtig del af vores hverdag med børnene. Vi har fokus på det gode måltid, som bidrager til, at børnene udvikler gode mad- og spisevaner.

Børn som har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver specialkost, kan fravælge madordningen.

Dagens måltider

I Børnehuset på Holmen tilbyder vi hver dag følgende måltider

  • Kl. 7.00-8.00 tilbyder vi morgenmad til dem, der ikke har spist hjemmefra.
  • Kl. 9.00 spiser vi frugt eller et andet let formiddagsmåltid.
  • Kl. 11.00 spiser vi frokost.
  • Kl. 14.00 er der frugt, brød eller et andet let eftermiddagsmåltid.
  • Kl. 16.30 er der frugt eller en anden sund snack.

På Aula og på vores opslagstavle finder I ugens madplan.

Det gode måltid

Børn er nysgerrige og vil gerne lære nyt. De elsker at smage, se, mærke, lugte og prøve nye ting. Måltidet er derfor et læringsrum for madmod, og hos os må børnene gerne røre ved maden og sanse den.

Måltidet også en social situation, hvor børnene lærer sociale færdigheder.

Børnene øver deres motorik og selvhjulpenhed ved at spise med bestik og hjælpe med at dække bord.

De voksne er rollemodeller for børnene og sidder med ved bordet. Vi inspirerer børnene til at smage på ting og hjælper dem med at blive madmodige. Samtidig bestemmer børnene selv, hvad de vil have på deres tallerken, og hvad de vil smage på.